Fra skitse til skærm, mit liv som DIY-ekspert
Kom og oplev Gabriellas DIY-eventyr og hør om hvordan hun forvandlede kreativitet til karriere. Du bliver klogere på, hvor alle ideerne kommer fra og høre mere om, hvordan hun ender som TV ekspert og forfatter.
Flid, fedt og snyd med strik.
Lene Randorff vil vise nogle smarte strikketeknikker så du kan gøre dit strik ekstra flot. Måske har du lyst til at kunne lave en usynlig udtagning når du strikker en trøje Topdown? Eller måske synes du Italiensk Opslag er meget svært, så har hun en nem metode.
Hun viser også hvordan man med opslag med en hæklenål kan lave en usynlig skuldersøm.
Til sidst viser hun noget strikkesnyd.
Cyanotypi - Det magisk lystryk
Kom og hør Mai-Britt Amsler fortælle alt om den gamle fotografiske teknik cyanotypi, oplev bredden af teknikkens udtryk og lær hvordan du selv bruger dagslyset til at fremkalde dine egne smukke blå tryk, når Mai-Britt guider dig igennem hele processen fra start til slut.
Har du lyst til selv at prøve kræfter med det magiske lystryk kan et workshopsæt erhverves ved indgangen så du under oplægget kan lave dine egne cyanotypier under kyndig vejledning af Mai-Britt Amsler.
Mai-Britt Amsler står bag en række DIY-sæt med forskellige trykteknikker herunder cyanotypi.
Akvarel - så let som en fjer
Vær med i ARTivitys akvarelworkshop for begyndere og prøv glitrende gelpens og fantastiske akvareltuscher, som er lysende og kraftige med et utal af muligheder for effekter og flotte akvareller.
Bliv guidet skridt for skridt og få en unik ekstra oplevelse og et fint kort med en kunstnerisk fjer med hjem. Ingen forkundskaber nødvendigt - og du skal heller ikke kunne tegne.
Du kan du købe en materialepakke før workshoppen på ARTivitys stand nr. A-1420. Messepris kun 98 kr (værdi 222kr.) inkl. alle materialer og video, så du kan gense workshoppen, når du kommer hjem.
Fra grundlæggende til avanceret ansigtsmaling - Lær at bruge splitcakes og skabeloner
Deltag i et inspirerende oplæg med Victoria fra Happy Faces, hvor hun demonstrerer ansigtsmaling fra grundlæggende til avanceret niveau. Hun præsenterer onestroke, en teknik, hvor flere farver kombineres i en penselstrøg for at skabe flotte og unikke motiver.
Desuden vil hun vise hvordan man med ansigtsmalings-skabeloner nemt kan skabe imponerende og detaljerede designs på ingen tid. Der er mulighed for at købe de viste produkter (og mange andre) på hendes stand, så du kan fortsætte med at udforske dine kreative evner derhjemme.
Unikke smykker med Art Clay Silver
Drømmer du om at designe dine egne smykker?
Art Clay Silver kan gøre drømmen til virkelighed. Kom og oplev hvordan du med ganske lidt udstyr, kan komme i gang med Art Clay Silver.
Du vil opleve at teknikken er enkel, og at det giver en verden af muligheder for kreative smykkedesigns i sølv og guld. Er du mere til bronze og kobber, er det også som Art Clay.
Art Clay Silver er pulveriseret finsølv, bindemiddel og vand. Det er blødt at formgive og når smykket er tørt, brændes det med loddepistol eller i en smykkeovn. Efter brænding er hærdet og poleret, har du dit helt unikke smykke
Løverne kalde det et vidundermiddel....
Kom og oplev, indehaver af Denwax, Lotte Sejr, fortælle om tiden efter medvirkende i Løvens Hule og hvad de magiske ord " Løverne kalde det et vidundermiddel " gjorde, at mange seer kunne se, de mange anvendelse muligheder produkterne havde.
Som gæst, har Lotte Sejr, taget Influencer Triner2, med, hun vil fortælle og vise, hvordan hun bruger produkterne både inde og ude.
Tryl med dit haveaffald med limteknik
Oplev alskens oversete naturmaterialer som visne stauder og tørre græsser blive til den smukkeste naturkunst, når Danmarks førende specialist i limteknik, blomsterdesigner Jette Vrængmose, åbner for sit univers.
Blade bliver til skåle, visne stauder til juledekorationer og nedfaldsgrene til skønne billeder. Se med, når Jette fortæller om teknikken og viser hvad du kan skabe af oversete naturmaterialer. Oplev også julen 2024 skabt med limteknik, hvor genbrug og bæredygtighed er nøgleord.
Bliv inspireret til en helt anderledes måde at arbejde med naturen på.
Kreativitet og HUMOR er intelligens, der morer sig!
Spring over hvor gærdet er sjovest og få en indføring i slægtsskabet mellem KREATIVITET; LEG OG HUMOR, som er hinandens forudsætninger. Oplægget har størst fokus på HUMOR.
Husker du at overveje at tilsætte HUMOR i den kreative proces? Humor er et gennemforsket område med en interessant teoriramme, som du kan læse om i min nye bog med undertitlen: "En guide til hvordan du skaber humor, latter og livsmod." Styrk den kreative proces med humor. Højt at flyve ... og bliv deroppe! Vil du med?
Per Ryt-Hansen, indehaver af kursusvirksomheden humor.dk. Tidligere seminarielektor.