Weekendens store kreative messe i Fredericia blev besøgt af 24.507 hobby- og håndarbejdsentusiaster

Kreative Dage, som er årets og Nordens største begivenhed for krea-fans, løb af stablen denne weekend, og den 11. udgave af den populære messe blev et stort tilløbsstykke. I alt 24.507 besøgte messen weekenden over, hvilket er næsten 20 procent flere end sidste år og ny besøgsrekord.

Alene lørdagen blev med 9.063 besøgende den største enkeltdag i Kreative Dages historie.

"- Vi er utroligt glade for den interesse og opbakning, vi oplever. De besøgende har julelys i øjnene, når de kommer ind i den store hal fyldt med 250 spændende udstillere, og vi hører om mange, som sparer op i løbet af året for at købe stort ind af materialer, mønstre, maskiner og meget mere", fortæller en tilfreds Lars Søndergaard, messechef i MESSE C.

Han tilføjer, at med den store og koncentrerede tilstrømning af besøgende følger også udfordringer i logistikken lige fra trafik og parkering til spiseområder på messen, og disse områder har vores fulde fokus for fortsat at sikre en god oplevelse for alle parter.

Efter hver messe evalueres der blandt både udstillere og besøgende, så forholdene optimeres, ligesom der arbejdes med messens indhold og det kreative univers, man kan møde i Fredericia.

I år var der eksempelvis flere nye udstillere fra bage-verdenen. Det gjaldt blandt andre Dr. Oetker Danmark A/S.

"- Det har været fantastisk. Der har været stor interesse, og vi har udsolgt på flere emner, blandt andet vores mini-donut maskiner og forme. Der har også været rigtig mange børnefamilier, og vores aktivitet, hvor børnene kunne dekorere donuts, har vi måttet udvide", siger produktchef Nicole Leander Ahlgren.

Kagetid.dk, som drives af Den Store Bagedyst-vinder Liv Martine samt Simone Thorup Eriksen, havde også en stærk debut: - Det har været meget overvældende - vi er helt blæst bagover.

"Vi har løbende måttet have folk til at køre afsted for at fylde op med produkter, og vi har måttet hente fra fjernlageret.

Vi skal hjem og lave en kæmpe ny bestilling af alt, for vi har næsten ikke flere produkter til vores webshop", fortæller en begejstret Simone Thorup Eriksen.

"- Også det at møde så mange følgere fra vores blog på Instagram, og høre deres søde feedback, har været utroligt

– vi har stået med tårer i øjnene flere gange om dagen", konstaterer Liv Martine.

Flere unge på rekord-messen, hvor bagning var et populært område. Læs hele artiklen på fra TV SYD 

To veninder har igennem 10 år syet kjoler særligt til deres besøg på Kreative Dage – en ny kjole til hver af de tre dage…

I en lidt anden boldgade er Nordisk Saltskrub, som også havde en forrygende messe:

"- Vi tager hjem med armene over hovedet. Vi havde godt hørt fra andre, at Kreative Dage er et super forum, og det holdt stik. De besøgende er købestærke og lige vores målgruppe, og vi har haft en omsætning over al forventning,"  beretter indehaver Rya Hutchings.

Også Marsø Art fra Haslev fik langet varer over disken i et højt tempo. Butikken sælger blandt andet kvalitetsgarn i de kendte mærker, og der var stor købelyst i Fredericia. "- Vi kommer igen næste år", fastslår indehaver Marianne Søndergaard.