Sceneprogram, Søndag den 27. oktober


Cecilie Hother, Byceciliehother

www.byceciliehother.dk


I 2010 startede Cecilie Hother sin smykkevirksomhed.

- jamen Cecilie Hother er det ikke hende vejrværten?

Jo det er det, men før hun var på TV, gik hun på guldsmedehøjskolen og arbejdede hos en guldsmed. Hun har skabt sin virksomhed fra bunden sideløbende med hendes TV og Radio karriere. Idag er de 3 partner og cecilie designer på livet løs fra sin bopæl i Frankrig.

Kom og hør foredraget om en iværksætterrejse med hjerteblod, fejltagelser, store fiasko'er. Men også store glæder og kæmpe stolthed. Og et unikt samarbejde og partnerskab.

Heidi B. Johannesen & Pia H.H Johannesen, Krea Deluxe

www.KreaDeluxe.dk


Mærker du også suset, når man råber “BANKO” - eller ærgrelsen, når naboen gør det for tredje gang?

Kom til Garnbanko ved Krea Deluxe og vind lækre garnpræmier. Det er gratis at deltage og vi har plads 300 deltagere, så kom i god tid.

Lise, Cathrine og sofie, Kreaheltene

www.Kreaheltene.dk


Kreaheltene er en hjertevarm indsats, der bringer glæde og kreativitet ind i livet hos sårbare og syge børn og unge. Med en mission om at skabe et frirum midt i en ofte barsk hverdag, møder Kreaheltene børn med åbne arme og kreative værktøjer. Gennem kreativitet og fantasi hjælper de børnene med at finde et frirum hvor glimmer, fjer og farver for en tid får lov til at fylde, og blive til smukke minder der rækker langt ud over hospitalets vægge.

Kom og hør deres oplæg på Kreative Dage, der tager jer med bagom hele deres arbejde.

Lene Randorff, Lillestrik

www.Lillestrik.dk


Lene vil vise nogle smarte strikketeknikker, så du kan gøre dit strik ekstra flot. Måske har du lyst til at kunne lave en usynlig udtagning, når du strikker en trøje Topdown? Eller måske synes du Italiensk Opslag er meget svært, så har hun en nem metode.

Hun viser også hvordan man med opslag med en hæklenål kan lave en usynlig skuldersøm. Til sidst viser hun noget strikkesnyd.

Gabriella Lawner Holm, Buster


Kom og oplev Gabriellas DIY-eventyr og hør om hvordan hun forvandlede kreativitet til karriere. Du bliver klogere på, hvor alle ideerne kommer fra og høre mere om, hvordan hun ender som TV ekspert og forfatter.

Line og Dan Bergendorff, Diydanmark ApS

www.DIYdanmark.dk


I dette oplæg hører du nemmere om DIYDanmark og hele DIY universet. Her vil du høre om løsninger og detaljer fra håndværker/DIY universet.


Du vil få deres baggrund af vide, samt rejsen hertil (på godt og ondt). Der vil blive udført et par korte DIY på scenen.

Yderligere får du også der fremtidige projekter at vide og ikke mindst et kig på deres næste hus, som de vil bygge.

Stine Højland, ATTER 

www.ATTER.dk


ATTER er ikke til figursyede kjoler og komplicerede teknikker, men stræber efter at gøre det simple stilfuldt med enkle teknikker, som alle kan lære. Kom og lad dig inspirere af min tilgang til syning og få et godt overblik over de muligheder, som mine symønstre har.

Stine Højland har netop udgivet bogen "ATTER - en sy-bog for utålmodige typer". Den er en samling af hendes bedste sy-fif og gode tricks. I hendes oplæg deler jeg de vigtigste, og jeg vil gøre mit ypperste for at kickstarte din syning, tage dig i hånden, og sørge for at du kommer godt fra start ved symaskinen.


Tina Krøyer, Krøyer Creative

www.Kroyerskvarter.dk


Tina Krøyer, forfatter til tre bøger om crepepapirblomster, tager os med i en grænseløs verden med papirblomsterne, hvor alt kan ske.

Stort og småt. Slidt og forfinet. Malet eller farvet. Naturtro eller fantasifuldt.

Kom og lad dig inspirere til dine crepepapirblomster.

Sofie & Helena, Selvtid

www.selvtid.dk


Kom forbi til Selvtids julekort workshop, hvor du lærer at male dit eget julekort med akvarel. Du kommer til at blive guidet hele vejen igennem, så du ender med det fineste kort, selv hvis du aldrig har malet før.

Tag dine egne produkter med eller kom forbi A-1228 og køb en produktpakke til en messepris på kun 89 kr. Med pakken kan du lave 2 julekort, så du kan hygge videre derhjemme med alt det, du har lært. Du får også adgang til et videokursus!

Så kom og brug 30 min. i et hyggeligt og kreativt frirum med Sofie og Helena. Og glæd dig ekstra meget til at dele din krea glæde juleaften.

Annette Herbst, Kongernes Samling Koldinghus

www.KongernesSamling.dk


Mere end 800 små stykker håndbroderede tekstil har fundet sin plads i den smukke Koldingkjole. Kom selv og afprøv den metode vi har gjort brug af.

Du vil opleve en kort præsentation af Koldingkjole og den teknik, crazy patchwork, vi har brugt til at sætte de mange stykker sammen med.

Du vil få udleveret et kit så vi i fællesskab kan starte op et stykke crazy patchwork.

Ved Kongernes Samling Koldinghus arbejder vi bevist med Koldingkjolen som kulturbærer, og ønsker derved at formidel teknikken og de materialer kjolen præsenterer.

Anne Hopmann, ARTivity artbox

www.artivity.dk

Vær med i ARTivitys akvarelworkshop for begyndere og prøv glitrende gelpens og fantastiske akvareltuscher, som er lysende og kraftige med et utal af muligheder for effekter og flotte akvareller.

Bliv guidet skridt for skridt og få en unik ekstra oplevelse og et fint kort med en kunstnerisk fjer med hjem. Ingen forkundskaber nødvendigt - og du skal heller ikke kunne tegne.

Du kan du købe en materialepakke før workshoppen på ARTivitys stand nr. A-1420. Messepris kun 98 kr. (værdi 222kr.) inkl. alle materialer og video, så du kan gense workshoppen, når du kommer hjem.

Helle Abild, MAKERstudio

www.makerstudio.dk


Demonstration af hvordan man hurtigt kan kan lave flere forskellige super flotte juleting med Cricut skæremaskiner og varmepresser.

Helle viser fra start i Cricut Design space programmet til en række færdige produkter. hun viser og forklarer om følgende produkter, og prøver at nå at lave:

- Krus
- Kort
- Julekugle
- Gavepose
- Klistermærker

Mai-Britt Amsler, Mai-Britt Amsler Company

www.Mai-BrittAmslerCompany.dk

Kom og hør Mai-Britt Amsler fortælle alt om den gamle fotografiske teknik cyanotypi, oplev bredden af teknikkens udtryk og lær hvordan du selv bruger dagslyset til at fremkalde dine egne smukke blå tryk, når Mai-Britt guider dig igennem hele processen fra start til slut.

Har du lyst til selv at prøve kræfter med det magiske lystryk kan et workshopsæt erhverves ved indgangen så du under oplægget kan lave dine egne cyanotypier under kyndig vejledning af Mai-Britt Amsler.

Mai-Britt Amsler står bag en række DIY-sæt med forskellige trykteknikker herunder cyanotypi.

Catja Johansson, Catja &C

www.Catja&C.dk


At skabe sit eget boliginteriør kan være en utrolig tilfredsstillende og sjov proces. Med Catja &C som inspiration kan du lære de grundlæggende teknikker til at støbe unikke og personlige interiørdesigns. Dette oplæg vil guide dig gennem de vigtigste trin og teknikker, så du kan komme godt i gang.


Under workshoppen vil du have mulighed for at være med hele vejen, mens Catja demonstrerer teknikkerne live på scenen. Du vil kunne se, hvordan de forbereder materialerne og formen og arbejder med støbning i realtid. Hun vil guide dig trin for trin, så du kan følge med og stille spørgsmål undervejs.

 


Lasse Winther, Flimmer

www.flimmer.dk


Lasse omdanner scenen til sit eget laboratorium - og laver fede fascinerende forsøg, som man også kan prøve af derhjemme.

Lasse er kendt for at fortælle om videnskab på DR Ramasjang og på sine egne kanaler på TikTok og YouTube

Victoria Dalgaard, Happy Faces 

www.happyfaces.dk


Deltag i et inspirerende oplæg med Victoria fra Happy Faces, hvor hun demonstrerer ansigtsmaling fra grundlæggende til avanceret niveau. Hun præsenterer onestroke, en teknik, hvor flere farver kombineres i en penselstrøg for at skabe flotte og unikke motiver.

Desuden vil hun vise hvordan man med ansigtsmalings-skabeloner nemt kan skabe imponerende og detaljerede designs på ingen tid. Der er mulighed for at købe de viste produkter (og mange andre) på hendes stand, så du kan fortsætte med at udforske dine kreative evner derhjemme.

 

 

Charlotte Nørgaard, Sugar Pilots

www.SugarPilots.dk


Drømmer du om at lave alt det spændende slik du ser på Instagram og TikTok...? Sure vingummibånd, krystalslik, karameller, skumfiduser og slikkepinde...?


Kig med når vi præsenterer vores helt nye koncept: Candy Kit. I et Candy Kit er der råvarer, udstyr og nemme opskrifter, så du kan lave dit eget slik derhjemme. Vi går op i gode naturlige råvarer, at det skal være nemt, sjovt, sikkert og hurtigt at lave.


På scenen viser vi hvordan du laver 24 slikkepinde på under en halv time - kom i god tid, så kan du være heldig at få en smagsprøve.


Udviklet i Danmark af Sugar Pilots & Sweet Kitchen

Jane Sejrup Carlsen & Mikkel Klintmann, Dremlitt

www.Dremlitt.dk


Kom og hør, når vi, Mikkel og Jane, fortæller om vores nye bog ’Sød køkkenmagi’, udgivet ved forlaget Dreamlitt. Vi vil nemlig gerne have bagningen mere på banen i de små hjem og gøre køkkenet til et hyggeligt samlingspunkt, hvor både børn og voksne kan bage, grine og skabe minder sammen. Vi vil bl.a. præsentere bogen og dens indhold, dykke lidt ned i de mange fordele ved at involvere børn i køkkenet og fortælle om søde minder fra vores egen barndom.

Oplægget vil blive suppleret af en hyggelig workshop, hvor I kan prøve kræfter med at pynte jeres egen cupcake sammen med én, I holder af.

Lakserytteren, Flimmer

www.flimmer.dk


Han laver et skørt tegneshow, hvor han tegner live med børnene - og så fortsætter tegneriet ovre i Flimmers område bagefter. 

Anja Takacs, Krea by Anja Takacs

www.AnjaTakacs.dk


Hør hvordan perlepladerne blev Anja’s fuldtidsarbejde og oplev hvordan man kan bruge helt almindelige rørperler, på en helt ny måde.

Anja viser hvordan hun stryger og bukker perlerne til mønstrene fra hendes nye bog ‘PERLEBlOMST’, så de blandt andet kan laves til fine 3D blomster, der kan sættes i buketter og vaser.

Amir Hussain,  Amir Hussain Official

www.ahevents.dk


Amir Hussain er kendt for at trylle med sand & salt. Kort sagt er han en kunstner, der får publikummet til at tabe kæben. I løbet af få minutter kan han lave portrætter af kendte personer eller sjove figurer. Oplev hans show som varer 15-20 minutter. 


Karen Hørmann, Center for Smykkeformgivning

www.centerforsmykkeformgivning.dk


Drømmer du om at designe dine egne smykker?

Art Clay Silver kan gøre drømmen til virkelighed. Kom og oplev hvordan du med ganske lidt udstyr, kan komme i gang med Art Clay Silver. Du vil opleve at teknikken er enkel, og at det giver en verden af muligheder for kreative smykkedesigns i sølv og guld. Er du mere til bronze og kobber, er det også som Art Clay.

Art Clay Silver er pulveriseret finsølv, bindemiddel og vand. Det er blødt at formgive og når smykket er tørt, brændes det med loddepistol eller i en smykkeovn. Efter brænding er hærdet og poleret, har du dit helt unikke smykke.

Christina Monrad, Kreativenergi.dk

www.KreativEnergi.dk


Bliv inspireret på et højere plan, når Christina Monrad laver ballade med flydende tusch, baljer og akvarelpapir. Med en pæn portion kontroltab, en frygtløs tilgang til farver og en livlig fantasi opstår motiver og kreationer ud af al balladen.

Christina demonstrerer hvordan du selv kan komme i gang med de flydende farver og tusch-ballade både som begynder og øvet i at tegne og male. Det behøver nemlig ikke at være svært, og du får tips og tricks til at komme i gang.

Josefine Bjørn knudsen, Min Kreative Verden

www.minkreativeverden.dk


Dyk ned i den bemærkelsesværdige rejse bag Min Kreative Verden, hvor Josefine har brugt sin passion for hækling til at overvinde anoreksi og opbygge en blomstrende virksomhed. Opdag, hvordan en simpel hækle hobby under en indlæggelse blev grundstenen for

Josefines drøm om at leve af sin kreativitet. Kom med bag processen af bogudgivelser, produktion af eget garn, åbning af butik og hør om hvordan hun fik støtte og investering fra erhvervskvinderne Mia Wagner og Anne Stampe i "Løvens Hule”.

Hun fortæller derudover om om hvordan det er at være ung iværksætter og butiksejer i en udfordrende tid. 

Erik Pedersen, Jysk Bonsai Klub

www.JyskBonsaiKlub.dk


Bonsai og kunsten at fremstille og passe bonsai bliver præsenteret ved billeder og demonstration. Vi afslører de hemmelige teknikker bag de levende kunstværker og viser at det ikke er så svært som mange tror, at have med de små træer at gøre.


Bonsai er miniaturetræer plantet i en egnet skål. Jysk Bonsai Klub fremviser ved deres udstillingsstand danske bonsaitræer og viser på arbejdende værksted, hvordan de bliver til ud fra almindeligt tilgængeligt plantemateriale.

Kom og få en snak om hvordan bonsai fremstilles, passes og præsenteres i specielle skåle.

Nille Bech, Co-CREATORS

www.cocreators.nu


50.000 unge danskere kæmper med komplekse mentale udfordringer og har svært ved at finde deres plads i samfundet.

Kan kunsten være løsningen? Nille Bech fra CO-CREATORS deler sine inspirerende tanker om, hvordan kunsten skaber et rum uden regler og forventninger – et sted, hvor man kan komme ud af hovedet og ned i kroppen.

Kom og hør, hvordan kunst kan gøre en forskel, når alt andet fejler.

Lotte Sejr, denwax og Influencer Triner2

www.denwax.com 


Kom og oplev, indehaver af Denwax, Lotte Sejr, fortælle om tiden efter medvirkende i Løvens Hule og hvad de magiske ord " Løverne kalde det et vidundermiddel " gjorde, at mange seer kunne se, de mange anvendelse muligheder produkterne havde.

Som gæst, har Lotte Sejr, taget Influencer Triner2, med, hun vil fortælle og vise, hvordan hun bruger produkterne både inde og ude.


Vibeke Mogensen, thermomix

www.ThermomixDenmark.dk


Thermomix er en køkkenmaskine med 17 funktioner, kom op oplev den ultimative køkkenhjælper.

Thermomixen kan veje, ælte, dampe,fermentere,røre, snitte, hakke, opvarme, slow cooking, blende, skrælle, selv vaske op, riskoger æggekoger, sensor til kød og brød.

Adgang til 90.000 opskrifter, som du har på din konto Cookidoo, og får det ud på en indkøbsliste.

Helle Abild, MAKERstudio

www.makerstudio.dk


Designer Helle Abild fra MAKERstudio vil demonstrerer et par juleting lavet med Cricut skæremaskiner.

- Dekoration af julekugler

- Personlig Julesok

- Træ ornamenter

 

 

Annemette Voss Fridthjof, ALL BY VOSS  

www.AllByVoss.dk

 


Kom og hør, hvordan man bygger en forretning op omkring en simpel idé - at ville male akvareller og sætte æstetik og skønhed i højsædet, så verden bliver et smukkere sted.

Hvordan kommer man fra papir til produkt, og hvordan kommercialiserer man sin kunst?

Hun tager dig med på rejsen, når jeg åbent fortæller om succeser, opture, fejl og nedture. Og sætter dig ind i nogle af de vigtigste 'learning points' hun har gjort sig undervejs.

Og så kigger I på historien om deres virksomheds største succes: The Christmas Sweatset.

Seherzada Dedic, Spirpapir

www.spirpapir.dk


Drømmer du om at blive selvstændig og leve af din passion, så lad dig inspirere til at tage springet og forfølge din drøm!

Jeg vil dele historien om, hvordan jeg fik idéen til Spirpapir - papir af genbrugspapir og blomsterfrø, som kan plantes efter brug, og som vil blomstre år efter år.

En ærlig fortælling om alt fra små sejre til forsøg der gik galt, og hvordan jeg opfandt og byggede mine egne værktøjer og maskiner til papirproduktion.

Lasse Uno Hollen, LaUnoDesign

www.LaUnoDesign.dk


Her kan du se hvordan man strikker teknikken Assigned Pooling, som er en teknik hvor man strikker en blomst hver gang man kommer til kontrastfarven i garnet. Det giver et smuk og unikt udtryk.

Når man strikker Assigned Pooling så får man et projekt som der kun kan laves en af, da garnet bestemmer hvordan der skal strikkes blomster, så man kan aldrig lave to ens modeller. Det er en hyggelig og sjov teknik at sidde og arbejde med.

Kig med når vi går på scenen.

Jette Vrængmose, Uniqa Blomsteratelier

www.uniqablomster.dk


Oplev alskens oversete naturmaterialer som visne stauder og tørre græsser blive til den smukkeste naturkunst, når Danmarks førende specialist i limteknik, blomsterdesigner Jette Vrængmose, åbner for sit univers.

Blade bliver til skåle, visne stauder til juledekorationer og nedfaldsgrene til skønne billeder. Se med, når Jette fortæller om teknikken og viser hvad du kan skabe af oversete naturmaterialer.

Oplev også julen 2024 skabt med limteknik, hvor genbrug og bæredygtighed er nøgleord. Bliv inspireret til en helt anderledes måde at arbejde med naturen på.

 

 

Per Ryt-Hansen, humor.dk - trivsel, samarbejde og ledelse

www.humor.dk


Spring over hvor gærdet er sjovest og få en indføring i slægtsskabet mellem KREATIVITET; LEG OG HUMOR, som er hinandens forudsætninger. Oplægget har størst fokus på HUMOR.

Husker du at overveje at tilsætte HUMOR i den kreative proces? Humor er et gennemforsket område med en interessant teoriramme, som du kan læse om i min nye bog med undertitlen: "En guide til hvordan du skaber humor, latter og livsmod." Styrk den kreative proces med humor. Højt at flyve ... og bliv deroppe!

Vil du med? Per Ryt-Hansen, indehaver af kursusvirksomheden humor.dk. Tidligere seminarielektor.