Skip to main content

Bøf, Bajer & Broderi i MESSE C

Messe CMesseKreative Dage

Der er stadig lang tid til Kreative Dage i oktober, men hvis du - ligesom os - heller ikke kan vente, har du nu chancen for at få stillet din lyst til kreativitet og hyggeligt samvær.

Mandag den 1. juni kl. 18-21 i MESSE C i Fredericia er der nemlig mulighed for at sætte tænderne i en festlig aften med Bøf, Bajer & Broderi, hvor bad ass Broderist, Trine Runge Jessen fører an i løjerne. 

Kreative Dage er værter for arrangementet, og vi lover, at det bliver en aften masser af grin, gakkede konkurrencer og flotte præmier – og så selvfølgelig broderi.

Broderist har gjort broderi trendy igen

Trine Runge brød igennem som Broderist med sin slagfærdige humor, og sine mindst lige så slagfærdige broderier af Jaka Bov, dødningehoveder, Ceres øl, skæve citater og meget mere. Top-sællerten lige nu er en voodoo-nålepude med et motiv af Donald Trump, så Trine er ikke bange for at komme med kontante kommentarer til aktuelle emner – men altid med en finurlig twist.

Trine Runge Jessen har været en vigtig drivkraft i at gøre broderi moderne igen. Med sine shows og workshops har hun inspireret alt fra lokale motorcykelklubber til teenagere til at begynde at brodere, og bevægelsen har betydet, at broderi har rystet det lidt støvede image af sig. Så hvis du også vil lære ”rock’n’roll”-udgaven af broderi, så kom og oplev Broderist. Du får dit eget lille broderikit, så du kan være med til at lave kontante kommentarer i korssting.

En aften med masser af sjov

Udover broderi-show byder aftenen også på fællesspisning, samt quiz og konkurrencer med masser af præmier fra Kreative Dages mange udstillere. En dejlig måde at tilbringe en mandag aften i godt selskab.

Du kan købe din billet for 375 kr. her
Bemærk sidste chance for tilmelding er søndag den 24. maj.