Skip to main content

Intarsia – gobelinstrik med farver og motiver

Masterclass med Popknit
Lørdag 24. oktober kl. 13:30–16:30 | Pris 500 kr.

Lær intarsia – også kaldet gobelinstrik – af Popknit, en af Danmarks mest populære strikdesignere, kendt for sit popinspirerede farveunivers med pasteller og pang.

Intarsia er teknikken, der giver dig store, flotte farveflader og motiver i strikketøjet – helt uden lange tråde på bagsiden. Du lærer at skifte farver med separate nøgler, så bagsiden bliver glat og færdigstrikket i ét lag, ligesom ensfarvet strik.

I løbet af masterclassen bliver du introduceret til teknikken fra bunden: oplæg af dunter, strik frem og tilbage, brug af jacquard, maskesting som broderi og produktion af egne diagrammer. Du får udleveret et kompendie og går hjem med både ny viden og konkrete færdigheder.

Du skal blot kunne strikke ret og vrang – ingen erfaring med intarsia er nødvendig.

Medbring selv: Strikkepinde og garn i minimum 4 farver med stor kontrast (gerne uld, fx Peruvian) på rundpind 4–6 mm.

Bemærk: Billetten er kun gyldig i kombination med partout- eller dagsbillet til Kreative Dage.