Tunesisk hækling – teknikker og muligheder
Masterclass med Sys Fredens
Lørdag 24. oktober kl. 10:00–13:00 | Pris 500 kr.
Tunesisk hækling er en alsidig og spændende hækleform med masser af muligheder – og Sys Fredens er en af landets førende eksperter på området. Til denne masterclass får du en grundig introduktion til teknikken med fokus på forskellige strukturer, farveskift og rundhækling, så du ser, hvor bredt feltet egentlig er.
Undervejs modtager du et kompendie med uddrag fra Sys Fredens' grundbog Tunesisk hækling, og du går hjem med et solidt fundament til at eksperimentere videre og skabe dine egne projekter.
Medbring selv: Tunesiske hæklenåle/hakkenåle i forskellige tykkelser samt en dobbelt tunesisk hæklenål. Lyst uldgarn til pind 4–5 mm og en kontrastfarve.
Bemærk: Billetten er kun gyldig i kombination med partout- eller dagsbillet til Kreative Dage.





