Kreativiteten blomstrer

Jordbrugets Uddannelsescenter inviterer besøgende på Kreative Dage til at prøve kræfter med en populær trend, nemlig tørrede blomster. 

"Evighedsbuketter" bestående af tørrede og måske naturligt indfarvede blomster trender i denne tid som et alternativ til de forgængelige friske buketter og de kunstige plastikblomster. De tørrede blomster er ikke alene flotte, men også bæredygtige og CO2-besparende, og på Kreative Dage i Fredericia kan de besøgende prøve kræfter med de trendy materialer.

Det sker på den workshop, som Jordbrugets UddannelsesCenter i Aarhus arrangerer på deres stand.

- Tørrede blomster og materialer er blevet et stort fænomen, og hos os kan besøgende skabe deres egen svævende ramme med tørrede blomster - vi står naturligvis klar med hjælp, tips og inspiration, fortæller faglærer Marianne Møller. Hun tilføjer, at der er et lille deltagergebyr til dækning af materialer.

Ud over at give en oplevelse og formidle kærligheden til blomster vil skolen naturligvis også gerne slå et slag for sine "grønne" kurser og uddannelser, som spænder fra fire dage til 16 uger.

- Sidst vi havde workshop på messen, var det en stor succes; vi blev nærmest rendt over ende. Så måske laver vi nogle starttidspunkter til deltagerne, og så har vi elever med til at hjælpe, så vi er mange på standen, siger faglæreren, som glæder sig meget til messe-weekenden.

Kreative Dage foregår den 28.-30. oktober 2022, hvor flere end 250 udstillere står klar i MESSE C Fredericia. Se www.kreativedage.dk for åbningstider, program, billetsalg med videre.

 

YDERLIGERE OPLYSNINGERMessechef Lars Søndergaard, MESSE C, tlf: 75922566, mail: ls@messec.dk


Billetsalg

Køb din billet online, så får du den billigste billet, og du er sikker på adgang til årets kreative begivenhed.

Igen i år tilbydes der søndagsbilletter med rabat, som sikrer bedre fordeling på dagene.

Priser v. forsalg/onlinekøb

Voksne kr. 110,00 (+ gebyr kr. 5,00)
Unge (14-16 år) kr. 55,00 (+ gebyr kr. 5,00)
Børn u/14 år gratis adgang ifølge med en voksen (max. 2 børn pr. voksen)
Partoutkort (gældende alle tre messedage) kr. 175,- + gebyr kr. 5,00
Grupperabat
(ved forudbestilling, min. 10 personer) kr. 90,00 (+ gebyr kr. 5,00)
Søndagsbillet kr. 95,00 (+ gebyr kr. 5,00)